Hvis man er en af dem som har brugt mange år på sin uddannelse (måske også lidt for mange, spørger man uddannelsesministeren), kan det være endog meget overvældende langt om længe at træde ud på den anden side.
Ud i den del af det virkelige liv som hedder arbejdsløshed i de flestes tilfælde.
Efter et langt efterår og en lang vinter i videnskabens vold – og Københavns grønne voldanlæg som eneste afveksling, kan selv videnskaben også virke gådefuld og okkult jo længere man bevæger sig ind i den. Måske er overgangen imellem de to i virkeligheden ikke umiskendelig? Skal vi til at have vores viden ud af skabet?
Har nærstuderet Lars von Triers ”Riget” og frydet mig over disse krampetrækninger fra grænseområdet mellem lægevidenskab og spøgelseshistorier.
Har også lært Andrew Bird at kende, og hans kunstfærdige musiske badutspring ind i fysiklokalet og ud i skoven.
http://www.youtube.com/watch?v=-WVP0MXIIdU
http://www.youtube.com/watch?v=hnXCzFnkxtY
Har fordybet mig i specialeskrivningens opslugende ansigt, og overlevet det lifligt angstprovokerende mundtlige forsvar med rørende opbakning fra nære venner og familie.
En livsbekræftende oplevelse med efterfølgende boblende lettelses-tomhed.
Er nu på vej til Kina som udgravningsleder af fjerede dinos-udgravninger, sæson 2011.
En næsten ligeså surrealistisk oplevelse, i kraft af de helt umuligt bevarede bløddele der er bevaret hos fossilerne fra dette område (noget gådefuldt må have spillet ind for at afsløre denne fantastiske gåde omhandlende fuglenes afstamning), og min manglende erfaring til at udføre forestående funktion.
Det skal blive spændende at følge både mig selv og videnskabens udrullen i dette, mit første projekt ”færdiguddannet palæontolog”.
Skål i skabet!
.JPG)