Så skulle næsten
hele Abens år gå, førend jeg fik tid
til at skrive mit årlige blogindlæg om årets status.
Livet som småbørnemor
til to er lykkeligt, hårdt – og tidskrævende i en grad så skærmtid er blevet
degraderet til stjålne øjeblikke (på trods af et helt kalenderår hjemme på
barsel!).
Bernhard kom til verden lige umiddelbart inden Gedens år randt ud, og er (dermed?) det mildeste, roligste væsen
man kan forestille sig.
Ikke som det år der efter hans fødsel kom til at præge
kalenderåret 2016, nemlig det skælmske og uforudsigelige Abens år hvor både den globaliserede verden og vores vidensbaserede
samfund (måske!) startede sin opløsning!?!?!
Årets ord blev ”danskhed”, mens andre
spidskandidater var ”post-faktuel” og ”fakta-resistens”.
Alle repræsentanter
for kedelige strømninger i en tid hvor idealisme, nationalisme og uvidenhed åbenbart går hånd i hånd, og hvor holdninger på Facebook tilsyneladende er blevet
ligestillet med kendsgerninger og videnskabelige fakta.
Jeg føler mig nu, mere
end nogensinde, motiveret for at genoptage mit arbejde med ”scientific literacy”,
og det er da trods alt et lyspunkt, når det ellers virker som en uoverskuelig
opgave at skulle fortsætte et PhD-projekt efter mere end et års pause, og mere
end to års ikke-eksisterende nattesøvn!
At både Brexit, Trump
og adskillige ”tilfældige” galskabsterrorhandlinger, finder sted i Abens år hvor kaos og uforudsigelighed
er nøgleord, kan vist heller ikke komme bag på nogen (eller er det netop dét
det kan?).
Det er som om den drilagtige abe efterfølger den fredelige ged med
vilje – og jeg kan næsten kun se frem til Hanens
år der indledes i slutningen af januar, og ifølge kinesisk astrologi er
året hvor der ”gales op”: Folk vil tage ”ordet i mund”, demonstrere, og ikke
bare fortsat finde sig i tingenes tilstand.
Jeg håber denne ”galen” vil blive i
fornyende kræfters tjeneste, og ikke til fremme for nyopførelser af
fæstningsanlæg med mure, voldgrave og skyttetårne omkring nationalstater!
Årets abestreger
kom også til udtryk i den perlerække af legendariske mennesker der alle
overraskende blev taget fra os i løbet af 2016...
Jeg behøver ikke nævne dem alle
– det har mange gjort før mig – men at min egen mormor, og dermed også den
sidste rest af min barndom, pludselig skulle forsvinde, netop op til jul – det
samme år som både Bowie, Castro, Prince - og den evige ledsager til mit
ungdomshjertes smerte, Leonard Cohen – det kan næsten kun forsvares ved at min
lille Bernhard til gengæld også ankom til verden, og dermed indledte en ny
tidsalder!
En tid er nu startet hvor der må skues fremad, og ikke tilbage –
såvel i min egen lille familie, som i verden. Jeg håber begge dele kan lykkes,
og at både jeg og verden evner at tage ved lære af denne lille, evigt glade og
tilfredse, Bernhard, der – modsat sin årvågne søster– trygt stoler på at vi
alle sammen vil ham det bedste!
Heldigvis er der intet jeg hellere vil 💙
Tak for valsen,
2016!
.JPG)