søndag den 22. september 2013

Klinteslangens år


Et år er gået...

Ikke bare et hvilket som helst år (nu som det jævner!), men mit tredivte år, mit første år i Ødemarke, og et fuldt år med alle årstider intakte (læs: jeg har ikke føjtet omkring i verden og shoppet rundt mellem steder og klimazoner;). 


Jeg har boet i Klinteland, fulgt Klinteskoven fra dens eksplosion af efterårsfarver til dens begravelse i meterhøje snedynger (i den længste og smukkeste vinter landet længe har set). 


Fra dens vidtstrakte dyne af forårets anemonemagi, til bøgen atter sprang ud i al sin allestedsnærværende lysegrønhed - og igennem den dejligste lange solskinssommer landet (også) længe har set… 


Absolut et tilfredsstillende år at være hjemme på. Og nu er jeg tilbage – ved begyndelsen af efterårseksplosionen, og jeg er stadig sulten efter mere: Mere klinteskov, mere svimlende klintekant, mere bondehus – giv mig endnu et år – og ét til, med mange flere solnedgange fra køkkenvinduet…


Da jeg i begyndelsen af dette år, 2013, skrev mit indlæg om slangens år, anede jeg ikke i hvor høj grad det faktisk skulle vise sig at blive et slangeår. Altså et år hvor livet skrider, som klinten gjorde det i april, hvor alting udfordres og vendes på hovedet – og hvor tilværelsen pludselig får nye meninger.


Slangen og trettentallet er både skabelse, fare (uforudsigelighed?) og frugtbarhed (nye begyndelser/kærlighed)- Vandslangen er forløsende. Mere end jeg havde kunnet gisne om da den sneede på vorses stråtage tilbage i februar måned.


Når jeg desuden har kunnet smage afkastet af at bo midt i naturen et helt år, kan jeg kun være taknemmelig for jordens gaver, trods dens betydelige mængder klintekalk - som blåbærbuske eksempelvis ikke kan lide!

Andre vækster er mere hårdføre:
Hjemmelavet hybenmarmelade, hyldebærsuppe, svamperisotto, brændenældesuppe, hyldeblomsterdrik, køkkenhavesalat og hjemmedyrkede gulerødder er det blevet til.


Ødemarke har været gavmild i årets løb, og mus og kat og Sild kan nu også kombineres i en afbalancerende tag-fat(-lyd), så forrådene ikke forsvindende fortæres. TAK!

Øde er marken, marken er mejet
- og årets slange har bidt sig selv i halen…