Madrid (part 7)

Hilsen fra Portugal, d. 8. februar - 08

Det skete i disse dage at den sidste mail fra Eliza i Spanien, kom fra Portugal.

Nærmere bestemt Lourinhã - dinosaurhovedstaden en times tid nord for Lissabon.

Det var her jeg var på udgravning i 2004 (for de uindviede), og jeg synes derfor det ville være på sin plads at tage en lille sommer-arbejdsferie hertil, eller hvad en sådan nu kan kaldes i februar? Det eneste der vidner om at det er vinter her, er de enorme Atlanterhavsbølger der slår ind imod den fossilspækkede kyst.

(Ricardo og jeg finder fossiler ved kysten)

Ellers vågner jeg op hver morgen med varme solstråler i hovedet og bugnende appelsintræer, samt fuglekor udenfor vinduet.

Det er ikke så lidt dejligt at være ude af storbyen.
Lourinhã har ca. 6000 indbyggere, men jeg bor hos Simão i et traditionelt bondehus i en landsby med måske 50 indbyggere. Hehe. Det er ren lykke (og ja, Kasper A, skulle hilse mange gange:).

(jeg og Simão i museumsbutikken)

Octávio står på hovedet for at alt skal være helt perfekt for mig. Han er tydeligvis bekymret over om jeg nu ikke synes det er godt nok, og jeg som blot ihærdigt prøver ikke at være til for meget besvær når jeg nu sådan kommer anmasende. Vi modarbejder lidt hinanden på det punkt.

En morsom kulturkløft at observere, tror jeg. Fx var han meget nervøs over at de ikke havde fundet andet lodging end Simãos hus, og jeg var jo bare jublende for at få lov til at bo netop dér.

Hos Simão findes ingen kulturkløfter;)

(Simão tegner og fortæller om portugisisk kaffe, hvoraf der findes mere end 20 varianter)

Til information så er Octávio Portugals førende dinosaur-palæontolog - og Simão er hans søde kunstnerbror. Deres forældre plejede at drive museet i Lourinhã.

Jeg har også tilbragt en del tid i deres hus, og plantet et indisk kastagnetræ i deres frugthave. Bortset fra dét har arbejdet været centreret omkring: at samle et helt skildpaddeskelet fra bunden (komliceret puslespil) plus artsbestemme den, præparere æggeskaller ud af en sauropodrede, og præparere en måske-humerus(?) fra en Lourinhasaurus (mellemstor theropod).

(Octávio, med skildpaddeskelet, i sine forældres indkørsel)

Det har været gode øvelser. Jeg ville ønske jeg kunne blive her resten af tiden.

Desværre skal jeg dog tilbage til storbyen i midten af sub-kontinentet, den mørke jetlags-lejlighed og svampeeksamen. Argh, det bliver nu nok også meget godt. Og jeg får besøg af Ditte i slutningen af februar, så jeg kan slutte af med at nyde Madrid-solen med turistens øjne igen. Det bliver dejligt:)

(...så blev der grillet på stranden med Ricardo, Rui - og portvin)

Ser jer alle sammen snart...

Kysser Eliza

Madrid (part 6)

Depressionsdag og Johnny Depp, d. 22. januar - 08

En lille overspringshandling fra eksamensboblen, bare lige for at høre om det bizarre koncept "depressionsdag" også fandt sted i Danmark igår (altså d. 21. januar)?

Lilian modtog efter sigende både en e-mail, plus læste i avisen at det var den officielle dag for at være deprimeret. Hvordan det så kan lade sig gøre med 18-20 grader og højt solskin i januar (medmindre man er nødt til at læse til eksamen, som jeg).

Det var i hvert fald dagen hvor manden fra månen, Leo, valgte at være exceptionelt konfliktsøgende, på grænsen til det voldelige - selv over for mig, som ellers er den sidste han stadig behandler pænt i lejligheden. Men især overfor Pascalle.

Vi tilbragte derfor alle hele eftermiddagen i køkkenet med bankende hjerter, og fik vores udlejere til at komme og tale med ham.

Jeg følte mig hensat til gode gamle Balslev-dage på Køkken 6. Dejligt. Hvad ingen havde forventet som afslutning på sagen var dog at Leo, da han kom hjem igen mange timer senere, var blød som smør, og informerede os venligt om at Johnny Depp var foran Cine-Callao for at præsentere sin nye film: Sweeney Todd.

Derefter.... fem vilde pigeskrig og hurtig påføring af parfume og make-up....... Så løb vi ellers op til Callao, netop som de var ved at rulle den røde løber sammen........Hvad gør man så? ......Man eftersøger selvfølgelig hele bygningen - og finder..... en åben nødudgang som jo KUN kan være den Johnny vil smugle sig ud af når filmen er slut.

Vi smuttede lydløst ind, og listede lidt rundt i det gamle teaters lange trappeopgange - lidt ude på balkonen til gaden, kiggede lidt ind af nødudgangen til selve biografsalen....lalalala... Besluttede til sidst at vi da ligeså godt kunne gå ind og sætte os!

Så det gjorde vi.

Der stod popcorn og vandflasker klar til os ved alle sæderne -det var jo en præmiere-visning. Jeg tror kun vi missede en halv times tid af filmen. Hmmm. Den var da meget god - selvom - de sang nu lidt for meget efter min smag! Efterfølgende: (Billedblads)-fotosession ude foran biografen med alle landets skuespillere og kendte. Haha. Dog knapt så sjovt for os som jo ikke kender alle de kendte (øhhh..), men.... så igen.....alligevel lidt sjovt. Bizart.

Koen valgte samme aften/nat at slå op med sin kæreste over Skype (eller også var det kæresten der slog op med ham!?), en uge inden han alligevel skal hjem!?!! Så istedet for de bløde toner af Spice Girls og All Saints igennem væggen, som jeg ellers plejer at falde i søvn til, var det istedet lyden af snøften og hulken.

Depressionsdag? Måske...? Jeg fik i hvert fald ikke læst meget til eksamen.

Håber det lykkes bedre for jer andre!

Madrid (part 5)

Det ganske spanske land, d. 12. december - 07

Julens tid sig nærmer. Pludselig kun en uge til jeg sidder på lunt Spanair-sæde med retning mod Danmark. Det er temmelig svært at forestille sig Danmark. Spanien i blodet. Skønt mine spansk-kundskaber er faldet dramatisk med de sidste par ugers dansktalende besøgende - og medfølgende indtag af alkohol, har den samme periode også ført mig til nye egne af dette vidt udstrakte land.

Det er utroligt som kun en times kørsel fra Madrid kan føre dig til vidt forskellige landskaber: Har både været på svampetur en time sydpå - ned til gulligfarvet bakket lav-fyldt landskab ved Chinchón, og en time nordpå til 2000 m. høje bjerge i La Sierra de Guadarrama. Derudover en plantetur (m. Kasper Berthelsen) østpå til en sygt idyllisk fyrskovs flodlokalitet med mosser og bregner ja, men også med utallige laver til tilfredstillelse af min medbragte lav-elskende gæst.

(en morgenstund på planteekskursion med Kasper B.)

Sidst, men ikke mindst, en time vestpå til Teruel - et tørt typisk castilla landskab med kalksten fulde af brachiopod-, ammonit- og bivalv- fossiler. Rigtig gættet, en palæo-strati-eskursion. De to sidstnævnte ture begge afbrudt af vandrende hyrder med geder og får og klokkeklang. Akke ja, det er derfor man skal bo i Spanien.

Derudover tog pigerne (Sara og Berit) og jeg på en endags biltur til Ávila. En middelalderby omkranset af mure og 88 vagttårne, og med egen æggeblommebaserede, ekstremt søde, slik - efter sigende opfundet af Santa Teresa - byens berømte katolske reformator fra 1500- tallet.


Jacob og jeg besøgte tillige, som afslutning på vores roadtrip den ligeså berømte (hvis ikke mere) middelalderby: Segovia.
Denne er kendt for sin enorme, og perfekt bevarede, romerske akvadukt (det er faktisk dén der er på fem-euro-sedlerne opdagede jeg sidenhen), men også for det slot som inspirerede Walt Disney til sit tegnede Torneroseslot (ja, det findes faktisk i virkeligheden!).

Det lykkedes os at finde et hostel med måske kun to værelser, direkte inde i borgmuren. Til meget billig pris. Hos gammel hygge-mand. Det var som taget ud af en eventyrfilm. Vildt. Endda lige ved siden af byens solbeskinnede Plaza Mayor.

Men turen med Jacob førte mig også meget længere væk. Nordpå. Vi startede i San Sebastián som er den skønneste by man kan forestille sig. Baskerlandets smukke hovedstad. Jeg følte, med det samme vi steg ud i luften, en mærkelig befriende følelse, og fandt først ud af efter en times tid at det selvfølgelig var pga. tilstedeværelsen af havet. Havet som jeg ikke har set eller duftet i månedsvis.


Men en klar og ren baskerhue-stemning i byen generelt. Blottet for ondskab som Jacob beskrev det - indtil jeg huskede ham på at San Sebastián jo er Spaniens terrorhovedstad nr. 1. Hvilket demonstrerede sig selv to dage senere da vi ville forlade byen, og bil-radioen rent tilfældigt blev tændt og afslørede at det første ETA-attentat i over tre år havde fundet sted to timer tidligere.


Attentatet havde fundet sted i Frankrig dog, men hver en afkørsel i baskerlandet var afpatruljeret af politi med maskingeværer pegende direkte mod alle biler. Søgende. Interessant oplevelse. Stemningen var pludselig ændret til øjne på nåle. Madrid meget langt væk.

(bemærk fyren med baskerhue i baggrunden...)

Bilen var god. Frihed er godt. Vi fik udforsket hele den biscaiske bugt: dens klipper og mikrobiske landsbyperler, dens omkringliggende skove, og dens tidevandsbølger oplevet på egne bukser i et, måske overmodigt, besøg på en idyllisk havfugleø kun passerbar fra smal landtange (som åbenbart var tidevandsbetinget, tja). Vi fik også dvælet ved de tågeklædte grønne bjerge på vejen til Pamplona, og besøgt Guernica, hvor vi -meget passende- spiste de bedste baskiske tapas i verden på en café ved navn Picasso.

(en ikke dårlig udsigt fra landevejen...)

Selv den baskiske cider blev afprøvet, selvom den var sur -og slet ikke som cider derhjemme. Men den skyllede vores tyr ned (som vi selvfølgelig måtte indtage i Pamplona: Navarro´s og "tyreløb i gaderne"s hovedstad).

Derefter La Rioja: Paradis for vinelskere, dinosaurspors-elskere, fugleelskere og meget andet. Vi var elskere af det hele. Selv julen fik sit indtog med pludselig opdukken af mystisk mandarin i bilen (=nisser?), og mandeltræer overhængt med misteltene. Bliver det mere juleagtigt?


På trods af svævende kæmpegribbe, klart solskinsvejr og marker bugnende med vinplanter og vindruer (vi kom vist til at stjæle en klase), så følte vi alligevel at det sandelig var december:-)

Mine "besøg fra Danmark"-uger har i sandhed også været tapas-uger: De første 24 timer pigerne var her spiste vi tapas ikke mindre en fire gange, og mens Kasper og Molich var her blev der ganske simpelt ikke spist andet end tapas (con caña, forstås). Det var godt eftersom jeg havde været ærgelig over at hollænderfolket fra lejligheden ikke var så meget med på tapasvognen.

(med Molich og Kasper på Museo de Jámon)

Vi har spist alt fra japansk, afrikansk, thailandsk, cubansk, brasiliansk til italiensk. Men kun spansk en eneste gang. Det er der nu rådet bod på. I så høj grad at det gik ud over Jacob som min sidste gæst, da Eliza pludselig fik et hysterisk anfald i Soria -og ikke kunne klemme mere tapas ned, men krævede at få pizza. Lige på stedet! Tænk at det skulle overgå mig?!?!?

Det gik dog over igen da vi besøgte en meget lille og MEGET lokal landsby i nærheden af Soria. Der vadede vi lige ind i den perfekte antropologiske analyse-mulighed af sociale samfund bestående af gamle mænd og et spil kort. Det kan ikke beskrives med ord, men der blev ikke værdiget os et blik.

Vi var fremmede; jeg var kvinde. De havde deres eget, og deres egen rangorden. Meget åbenlyse rangorden hvor ældstemand med al selvfølgelighed kunne daske mindstemand en over hovedet. Fascinerende at betragte fra sidelinien i baren med et par tapas og et par copas de vino.

(La Rioja: man fornemmer dinosauren der har afsat sporene. Den går ovre i baggrunden...)

Den sidste weekend inden juleferien er nu på trapperne med endnu en ekskursion. En weekendtur med palæontologi til Zafra i Extremadura og Córdoba i Andalucien. Begge byer skulle være af den smukke hvide sydspanske maur-stil, og ligeså bidende kolde om vinteren som de er kvælende varme om sommeren. Wush.

Córdoba huser Europas eneste palæobotaniske museum, og området i sig selv huser masser af fossiler. Det bliver også spændende med tre hele dage kun i selskab med min spanske omgangskreds. Heldigvis har jeg jo endnu engang måttet sande at palæontologer er hyggelige mennesker, med en nem penetrerbar inderkreds grundet det lille antal mennesker. Dejligt.

(mit søde palæo-stratigrafi-hold)

Så har jeg vist også fået fluebenet 6 ud af Spaniens 13 fastlandsprovinser i løbet af blot en måned. Skulderklap til Eliza.

Un saludo muy cordial

- y feliz navidad -

Bonusinfo: Eliza betyder kirke på baskisk!

Madrid (part 4)

Oktober rinder ud, 29. oktober - 07

Buenos Otoño...
Til min store glæde har jeg modtaget ikke blot én, men hele flere klager over for lang ventetid på mails fra Spaniens-fronten.
Så her vil jeg altså prøve at se om jeg kan berette et eller andet, trods heftigt hverdags-steneri på disse kanter.

Jeg kan jo starte med at fortælle at jeg idag: d. 29. oktober, har siddet i stropbluse i solen og dens 23 grader, på en af Madrids ældste og fornemste caféer: Café de Gijón fra 1888, beliggende i byens fine, granduøse og volumniøse kvarter Salamanca.
Der var skam tjenere i hvidt jakkesæt, og henslængte klædestykker over armen. 3.60 Euro for en café con leche. Jatak!

Jeg har nemlig været inde på den danske ambassade og sætte et kryds (to uger før alle jer andre, ha!) og tænkte at jeg hellere måtte afprøve stedet, som også spiller en rolle i min bog "Winter in Madrid", når jeg nu alligevel var her.

Jeg var også i Salamanca i lørdags hvor jeg besøgte det arkæologiske nationalmuseum, så jeg føler mig snart helt hjemme. Regner også med at smutte forbi "El Museo del Libro" på nationalbiblioteket snart. Hvis jeg altså tør gå ind af den sindsygt store port-dør i den alt for overvældende bygning - alene!?!

Arkæologimuseet var nu også storslået, og med en flot afdeling om menneskets udvikling, bl.a med billeder fra min udgravning i Dmanisi, Georgien. Helt sentimentalt.

Derudover en særudstilling om etruskerne som man måtte vente sådan ca. 75 minutter for at komme ind og se. Den var da også meget god, bevares, men ligefrem 75 min. i kø!!!!
Til gengæld måtte jeg jo skænke gode gamle Claus Deleuran og hans tegnede danmarkshistorie en kærlig tanke. Der var nemlig masser af afbildninger af gamle etruskere med....ja, selvfølgelig.... nissehuer:)

Nu ér det jo også snart jul, og når det virker underligt at København pynter op til jul i oktober, så kan jeg love jer at det virker endnu mere mærkeligt at Madrid gør det i strålende solskin.
Men sådan er det ikke desto mindre.

Det er dog ikke varmt hver dag mere. Flere dage har vi været helt nede på 15 grader, og trøjer og jakker er så småt begyndt at vinde indpas i gadebilledet.

Men det swinger. And I like it. Jeg kan godt lide at lege sommer - især fordi Danmark fuldstændig snød mig for sommer helt fra juni til august. Nu får vi se om sommeren fortsætter helt til jul. Puh, jeg kommer til at savne julekalender:/ Nå, ikke græde over selvsmidt mælk.

Derudover har jeg ikke fyldt mit liv ud med så meget andet end overspringshandlinger. Det er svært at give sig i kast med eksamenslæsning når man ikke har fulgt fag siden februar... Men om to uger går det løs, så jeg må vel igang.
Kasper Andersen, så hjælper det jo heller ikke at du inviterer mig til Traveler IQ Challenge, når jeg knapt nok kan styre at have et atlas i nærheden når jeg læser til eksamen!!!! Mange TAK! Men sjovt er det - bestemt;)

Jo, og så har mig og Koen i øvrigt været i bio og se "El Orfanato": Ny spansk gyser som jeg forstod det meste af. Men gyserfilm er nok heller ikke de sværeste at følge uden undertekster? Jeg har blå mærker på højre overarm, fordi Koen greb (hårdt!) fat i mig, hver gang han blev forskrækket...He!

Midt-november bliver udover eksamener og folketingsvalg, også tiden hvor den store gæste-bølge indtræder, og jeg glæder mig inderligt til at have huset fyldt med gamle og nye venner hele måneden. Det bliver sjovt. Og dyrt. Hujuuu.

Tænker på jer. Allesammen.

Kærlig hilsen Eliza

Madrid (part 3)

Mest for biologer, d. 11. oktober - 07

At studere biologi i Spanien (endelig):

Det er som om tiden er blevet spolet tilbage.

Præcist fire år tilbage; til da jeg, grøn og forventningsfuld, påbegyndte biologistudiet i København.
Igen er her nye bygninger at finde rundt i, nye systemer og nye mennesker at lære at kende. Alt nyt og spændende. Tilmed er fagene de samme (det er vel egentlig her ironien ligger).

Jeg sidder nemlig igen med mikroskoper og kigger på svampemycelier, basidier, plantestængler, -sporer og -kar, plus med den tilføjelse at det hele også skal undersøges fossilt. Den smarte Eliza har jo valgt de samme organismegrupper både som biologi- og palæontologifag.

Det giver pote med hensyn til forståelse og termer kan jeg love jer... Til gengæld fatter jeg absolut intet af de mere geologiske fag jeg har valgt. INTET. Så meget betyder det altså at være godt inde i en fagterminologi (med latinske rødder). I de biologisk orienterede fag forstår jeg nemlig så godt som alt, og kan endda deltage i diskussionerne på spansk. Kargi gogo:)

Ja, jeg vil faktisk påstå at det er væsentlig lettere at føre en fagnørdet samtale end en almindelig social en af slagsen.

Det er fedt: Jeg er hver dag, efter undervisning, opfyldt af den samme brusende begejstring over jordens mangfoldighed og det at få lov til at studere den, som jeg husker fra blok ét på første år. Fjollet måske, men jeg havde helt glemt at den følelse rent faktisk fandtes.

Det er som om den var blevet kvalt i matematiske modeller, kemi, biokemi, mikro-, molekylær- og andet -biologi som foregår i så små eller teoretiske skalaer at man helt divergerer væk og forsvinder i ligegyldighed.

Jeg har brug for liv mellem hænderne, må jeg vel erkende.
Levende eller dødt liv (øehh?). For fossiler kan give den samme følelse.

Et perfekt aftryk af en fjerklædt djævel, et blad eller en cyanobakterie-koloni fra livets fødsel. Forstenede træstammer fra kæmpe padderokker, knogler fra jordens enorme ur-drager eller bitte, bitte små skrøbelige knogler (som man ikke fatter har overlevet i alle de millioner af år uden at gå i stykker). Det kan da ikke andet end at få hjertet til at svulme...

Men for at det hele nu ikke skal være rosenrødt i alle mine mails, så må jeg dog også erkende at have nået et vist mætningspunkt med hensyn til tilbringelse af hver eneste dag sammen med de samme kære hollændere. Man kan faktisk få nok af Koens Spice Girls flip, Hannahs iltre temperament og Stijns evige bedrevidenhed. Så jeg har tilbragt en del tid for mig selv på cafeer med bøger og spanskverber -og kaffe der IKKE er fra Starbucks:)

Det har været rart at starte sin egen dagligdag, så det konstante samvær ikke længere kan lade sig gøre. Kan allerede mærke at jeg igen begynder at glæde mig til at komme hjem til dem.
Selv ikke på Kvinderegensen tilbringer vi SÅ meget tid sammen som vi har gjort her i den første måned.

De to nye piger prøver så vidt muligt at blive en del af gruppen. Det er dog ikke let i en så sammentømret flok. Alle tager det dog som det kommer. De er veninder, så de er ikke ensomme eller desperate efter at være med i alt hvad vi foretager os (som fx "Sex and the City" tirsdage -som om Eliza nogensinde troede hun skulle finde sig selv i den slags amerikanisering og televisionering af sin hverdag).

Jeg er skam også nået dertil hvor jeg, endelig/desværre(?!), er begyndt at savne udvalgte folk derhjemme. Ja, jeg er jo ikke glad for at indrømme det, men selvom man bevidst ikke medbragte fotos og musica med minder hjemmefra, så er det jo skræmmende let at finde alt hvad man søger på henholdsvis youtube, facebook, og andet nymodens internet-relateret djævelskab.

Så man kan sagtens svælge i minder og savn alt det man lyster, hvis man ikke passer på. (Jeg passer dog så vidt muligt på:-)

Vil smutte igen - imorgen er det Spaniens nationaldag, så alle har fri og alt muligt festivitas kommer til at foregå... Spændende!

Glæder mig til snart at se jer som kommer på besøg, og resten til jul.

Hilsener fra

Eliiiiiza i Spanien (synges på Viva España)

Madrid (part 2)

I lysets tegn, desde el sol, d. 24. september - 07

Tre uger i solen har sat sine spor.
Har fået farve.

Ja, vi har stadig 30 grader, men er endnu ikke indtrådt i seriøsitetens tegn. Sprogkurset er en joke, men til gengæld har jeg gravet dybt ned i lommen med initiativ, og købt mig selv en dybdegående verbebog på spansk. Så mangler jeg bare at grave endnu dybere for også at finde disiplinen til at åbne den... Selvstudie, jatak!

Nyder den daglige gåtur fra La Latina til Plaza Mayor til Sol, Metrostation, for at komme frem og tilbage på UNI. Musik i ørene. Tempo. Strækningen vrimler af liv, turister, kaos, mañana. Må stadig knibe mig selv i armen for at forstå at jeg rent faktisk ikke er på ferie. Jeg BOR her.

Lejligheden falder på plads. Stijn så sit nye værelse. Det var større og bedre, men han valgte alligevel at blive hos os. Trods tekniske problemer med reservationer, og en masse disputs frem og tilbage lykkedes det til sidst. Virkelig dejligt. Eneste minus for mig er blot at jeg kommer til at bo sammen med seks hollændere - thi de to nye piger vi får ind er også fra det flade træsko-land. Og Evelyne flytter jo desværre stadig:/ Men hvad. Når jeg er hjemme må jeg lege at jeg er på Erasmus-ophold i Amsterdam. Det skulle jo også være en dejlig by;)

(Lilian, jeg og Stijn - på Cien Montaditos)

Vi lider af kollektiv insomnia. Det er temmelig mystisk, og jeg kan ikke helt greje om det er på grund af den kraftigt forrykkede døgnrytme forårsaget af undervisning hver dag fra 16-19, eller om det skyldes at Hemmingway kravler ind under huden på én så snart man er uopmærksom: "To go to bed at night in Madrid marks you as a little queer", skrev han i sin tid. Vi går dog i seng - til tider, men falder blot ikke i søvn.
Dilemmaér som fx hvorvidt man skal vende tilbage til barer/caféer man allerede holder af, eller om man skal udforske nye pletter i den uendelige kogekeddel af muligheder, kan vel ikke andet end holde dig vågen.

Det gode ved den sene undervisning er dog at man kan bevæge sig i skole, selvom man er gået i seng kl. 7 om morgenen med en flaske whiskey!!!

(her er også (unge) mænd!)

(....og Starbucks - wop wop. Koen i forgrunden)

Shoppeture i Chueca og på El Rastro er tæt på at ruinere mig. Har bl.a. købt de flotteste sko, og den lækreste lædertaske (i hele verden -og det siger jo ikke så lidt). Men vi får skam også leget lidt med byens mere fin/høj (!?!) kulturelle sider.

Lørdag nat var Noche en Blanco (svarende til vores kulturnat, bare større), og gaderne vrimlede med mennesker i enorme flokke hele natten. Sådan gik det altså til at Eliza pludselig befandt sig foran Picassos "Guernica" kl halv tre om natten! Ja, vi fik faktisk vadet hele Reina Sofía kunst-gigant-museet (contemporary art) igennem på et par (små) timer. Hehe. Selv Asger Jorn har forvildet sig til en plads her...

Har også besøgt det ægyptiske Debod-tempel, hvor gudinden Isis efter sigende fødte guden Horus i hin fordunklet urtid. Og ja, dette tempel befinder sig i Spanien! Det blev flyttet blok for blok i 60érne, som en gave. Vistnok som tak for hjælpen med noget arkæologisk udgravning og bevarelse. Det ligger i min favorit-park: Parque de la Montaña, som har udsigt over hele byen, over Spaniens ørkenlandskaber - og over Palacio Real. Ikke dårligt. Og så er det kun et kvarters gang fra vores lejlighed. Og gratis.

(man fornemmer på mit ansigt hvor meget jeg holder af denne park. Evelyne og jeg foran det ægyptiske tempel)

Vi har desuden været inde og se en flamenco-ballet-fusion på Teatro de Reina Victoria. Wush -en intens oplevelse. Ballettens æstetik og ynde. Flamencoens aggresivitet. Og når man, som jeg, er stor fan af begge genrer, kan den slags vel kun gå meget godt eller meget dårligt. Dette var førstnævnte. El "Cantor", flamencosangeren var tilmed af den ægte hjerteskærende andalusiske slags. Og guitaristen ligeså. De var begge med på scenen. Noget man ikke er vant til fra gængse balletforestillinger. Eller sang og udråb for den sags skyld (som der også var mange af)...

Er i øvrigt ved at få styr på mit pal/bio-skema (=det ægte UNI): Det bliver et semester med fokus på ....ja, overraskende nok... planter, svampe plus biosedimentation. Det ser foreløbig ud til at jeg har fri både onsdag og fredag, plus nogle uger torsdag. Det vil sige at eventuelle gæster bedes planlægge deres visit i tidsrummet mellem tirsdag aften og mandag formiddag kl 10.30 hvor mine mykologi-timer venter. Juhuu:-) :-) Glæder mig (næsten) til at komme igang.

Ved ikke helt om jeg vil forsøge at lave et dinoprojekt? Føler mig lidt fristet til bare at lade mig føre med strømmen... på ryggen... mhmm. Der er jo så meget tid når jeg kommer hjem;)

Intet er dog fastlagt endnu. Tålmodighed.

(mig, Hannah, ny taske og Sangría...)

Madrid (part 1)

La Latina, d. 9. september - 07

Hola a Todos - Amigas y Amigos, Frente, Gente y ....

En lille uge under ny himmel har passeret (og det være sig en ny himmel med skyfrit solskinshelvede på 35 grader dagligt:), and what can I say!? Tårerne på den ensomme bustur mod lufthavnen, er allerede afløst af hjemlig/tryglige følelser.

Jeg er havnet i en lejlighed lige midt i de snørklede gader der udgør absolut centrum, og "old town" Madrid. To minutters gang fra Plaza Mayor. Kvarteret hedder La Latina, og er spækket med tapasbarer, små-restauranter, og endda supermarkeder. Så ja, Eliza har allerede fundet sig til rette med salchichon, spansk ost, gazpacho på karton og selvfølgelig RUGBRØD. Den spanglofile dansker kunne ikke være mere tilfreds.

Madrid har også allerede slået sin stilling som Europas gay-hovedstad fast, da mine "flat-mates" består af ikke mindre end to bøsser ud af tre mænd;) Hvoraf the one and only heterosexual udflytter til anden lejlighed om en måned, til fordel for to piger! He! Vi har ellers allerede skabt os en harmonisk QR-agtig stemning (QR = Kvinderegensen), bestående af fem mennesker:

MIG (man skal huske at nævne det vigtigste først), Hannah (hollands pige som elsker sit navn udtalt på svensk), Koen (ja, det udtales faktisk Kujn - hollandsk fyr med lækker belgisk "boy-friend" som han konstant smsér med:), Stijn (endnu en hollands fyr - ham som udflytter) og Evelyne (lille fransk/asiatisk "parisiana", som desværre også udflytter til den samme lejlighed som Stijn).
Heldigvis flytter Stijn og Evelyne kun én gade væk, så vi kan stadig bevare quintetten. Derudover bor her også Leo, som nægter at udtale sig om hvor han kommer fra, og endnu en hollandsk pige, Lilian.

Faktisk kommer Leo fra Georgien. Da jeg hørte det blev jeg naturligvis helt grøn i hovedet af begejstring og tænkte at: udover at lære flydende hollandsk (for dét kommer jeg til) og spansk, så kunne jeg da også lige forbedre mine kundskaber udi georgisk.

Men manden er stædig, og holder fast på at han kommer fra månen, og at det man skal interessere sig for hos andre mennesker, er personen - og ikke hvor personen kommer fra.
En kompliceret diskussion at tage på spansk (han taler ikke engelsk). Så jeg har ikke stampet mere rundt i Georgien.
Går ud fra at dét at springe ud som homo måske ikke er så let i et land som Georgien. Især hvis hans familie ikke lige er fra Tblisi. Men hvad ved jeg!?

Med hensyn til QR-stemningen, så kan jeg jo lige så godt slå fast, først som sidst, at jeg må være skabt til at hænge ud i køkkener. Alt for ofte og alt for længe.

Køkkener er dejlige - og eftersom de andre også er nogle køkkenhængere, så kan I nok forstå at der bliver tilbragt en del tid over kaffe/té-kopper, tinto verano, små snack-måltider og rigtige måltider. Kun er det hele tidsmæssigt forskubbet. Vi spiser aftensmad ved 22-tiden som det er tradition i Spanien. Sådan er det bare blevet.

Måske fordi den livgivende sol i Retiro-parken hvor vi dagligt (også) hænger ud, med bøger og solbriller, først skruer ned for blusset ved 20-21 tiden, hvorefter det forbliver et par og tyve grader resten af aftenen/natten. Det har dog ikke forhindret mig i at opsnappe en god sommerforkølelse.

Givetvis forskyldt af den temmelig voldsomt pressede uge jeg udsatte mig selv for inden afrejse. En god uge i øvrigt, og tak for sidst til alle de mennesker der deltog i min (vores:) fest torsdag aften. Era brilliante:-)

Er allerede igennem halvdelen af bøgerne jeg fik, sover hver nat i FC Experimentarium-shorts og har et dejlig, blødt marsvine-tøjdyr fast placeret ved siden af sengen.

Imorgen er det søndag og det gigantiske søndagsmarked, El Rastro, vil fylde gaderne her i La Latina. Det bliver sjovt. Derefter kommer mandag hvor vores sprogkursus (og livet!?!?) starter. Af uvisse årager placerede level-testen mig i den bedste ende af foretagendet, hvilket vil sige bedre end fx Stijn som taler flydende spansk - og forstår alt når folk taler hurtigt. MÆRKELIGT, men gættelege har jeg jo også altid været god til. Hmmm... Nu får vi se hvordan det går.

Jeg vil stoppe talestrømmen her - og til slut blot uddele kontakt-info til de der kunne være interessede i den slags:

Min adresse er:

Eliza Jarl Estup

Calle de los Estudios, 7, 1 Derecho

28012 Madrid, España

Mit spanske mobil-nr. er: (0034) 693460617

So: Write me, Call me and Visit me - Yeah baby

Muchos abrazos

Eliza, La Madrileña

(Efterkommentar: Hverken adresse eller mobil.nr. er længere aktuelt, da jeg bor i Danmark igen!)