Det skete i disse dage at den sidste mail fra Eliza i Spanien, kom fra Portugal.
Nærmere bestemt Lourinhã - dinosaurhovedstaden en times tid nord for Lissabon.
Det var her jeg var på udgravning i 2004 (for de uindviede), og jeg synes derfor det ville være på sin plads at tage en lille sommer-arbejdsferie hertil, eller hvad en sådan nu kan kaldes i februar? Det eneste der vidner om at det er vinter her, er de enorme Atlanterhavsbølger der slår ind imod den fossilspækkede kyst.
(Ricardo og jeg finder fossiler ved kysten)
Ellers vågner jeg op hver morgen med varme solstråler i hovedet og bugnende appelsintræer, samt fuglekor udenfor vinduet.
Det er ikke så lidt dejligt at være ude af storbyen.
Lourinhã har ca. 6000 indbyggere, men jeg bor hos Simão i et traditionelt bondehus i en landsby med måske 50 indbyggere. Hehe. Det er ren lykke (og ja, Kasper A, skulle hilse mange gange:).
Nærmere bestemt Lourinhã - dinosaurhovedstaden en times tid nord for Lissabon.
Det var her jeg var på udgravning i 2004 (for de uindviede), og jeg synes derfor det ville være på sin plads at tage en lille sommer-arbejdsferie hertil, eller hvad en sådan nu kan kaldes i februar? Det eneste der vidner om at det er vinter her, er de enorme Atlanterhavsbølger der slår ind imod den fossilspækkede kyst.
(Ricardo og jeg finder fossiler ved kysten)Ellers vågner jeg op hver morgen med varme solstråler i hovedet og bugnende appelsintræer, samt fuglekor udenfor vinduet.
Det er ikke så lidt dejligt at være ude af storbyen.
Lourinhã har ca. 6000 indbyggere, men jeg bor hos Simão i et traditionelt bondehus i en landsby med måske 50 indbyggere. Hehe. Det er ren lykke (og ja, Kasper A, skulle hilse mange gange:).
(jeg og Simão i museumsbutikken)
Octávio står på hovedet for at alt skal være helt perfekt for mig. Han er tydeligvis bekymret over om jeg nu ikke synes det er godt nok, og jeg som blot ihærdigt prøver ikke at være til for meget besvær når jeg nu sådan kommer anmasende. Vi modarbejder lidt hinanden på det punkt.
En morsom kulturkløft at observere, tror jeg. Fx var han meget nervøs over at de ikke havde fundet andet lodging end Simãos hus, og jeg var jo bare jublende for at få lov til at bo netop dér.
Hos Simão findes ingen kulturkløfter;)
(Simão tegner og fortæller om portugisisk kaffe, hvoraf der findes mere end 20 varianter)Til information så er Octávio Portugals førende dinosaur-palæontolog - og Simão er hans søde kunstnerbror. Deres forældre plejede at drive museet i Lourinhã.
Jeg har også tilbragt en del tid i deres hus, og plantet et indisk kastagnetræ i deres frugthave. Bortset fra dét har arbejdet været centreret omkring: at samle et helt skildpaddeskelet fra bunden (komliceret puslespil) plus artsbestemme den, præparere æggeskaller ud af en sauropodrede, og præparere en måske-humerus(?) fra en Lourinhasaurus (mellemstor theropod).
(Octávio, med skildpaddeskelet, i sine forældres indkørsel)Det har været gode øvelser. Jeg ville ønske jeg kunne blive her resten af tiden.
Desværre skal jeg dog tilbage til storbyen i midten af sub-kontinentet, den mørke jetlags-lejlighed og svampeeksamen. Argh, det bliver nu nok også meget godt. Og jeg får besøg af Ditte i slutningen af februar, så jeg kan slutte af med at nyde Madrid-solen med turistens øjne igen. Det bliver dejligt:)
(...så blev der grillet på stranden med Ricardo, Rui - og portvin)
Ser jer alle sammen snart...
Kysser Eliza
.JPG)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar