Netop ankommet til Lalibela - Etiopiens absolutte højdepunkt, og verdens andet Jerusalem. Bygget af engle i 1200-tallet (men meget mere om det senere)...
(På vej ind i Lalibela)
Vi er allerede omsluttede af højlandsmagi, så jeg får lyst til at gyde nogle flere ord udover jer. Jeg skal nemlig alligevel sidde og vente på at Camilla kigger på ny lejlighed på meget langsom forbindelse;)
Den opmærksomme facebook-bruger vil måske have bemærket at jeg, umiddelbart inden afgang, erklærede ligeså godt at have kunne befundet mig i 2002?
Skønt denne status havde en ganske anden årsag, kunne jeg ikke lade være med at studse over det i flyveren, da det pludselig slog mig hvad det egentlig var der oprindeligvist havde fået mig til at vælge Etiopien i stedet for et hvilket som helst andet afrikansk land.
Jeg måtte faktisk næsten le da jeg kom i tanke om det...
For det var nemlig hverken Lucy eller tallerkennegrene der var drivkraft i min vinterskøre beslutning for et halvt års tid siden, men derimod at:
Etiopien er et ganske unikt (afrikansk) land, idet de som de eneste stadig benytter det julianske kalendersystem (som vi også brugte i Europa i middelalderen), hvilket betyder at Etiopien befinder sig i 2002 indtil d. 11. september (altså næste måned), hvor de skifter til 2003!!!
Derudover har de (ligesom en del andre afrikanske lande) et andet klokkesystem, hvor klokken er 1 ved solopgang, 6 ved frokosttid, og dermed 12 ved aftensmadstid. Det gør alting temmelig forvirrende, men heldigvis kender de fleste etiopere også til både europæisk tid og kalender, og er vant til at bruge dem.
Jeg må også indrømme at det afrikanske klokkesystem er langt mere logisk end vores, men det er måske ikke helt lige så smart i lande med skiftende dagslængder!!
Udover Tanzania kan jeg desuden ikke komme i tanke om andre afrikanske lande der ikke har et kolonisprog som deres officielle sprog.
Amharisk er et semitisk sprog (med eget alfabet) som nedstammer fra det ældgamle sprog Geez - som de hellige skrifter er skrevet på, og som stadig bruges af nogle af præsterne i de ældgamle kirker (meget mere om dem senere).
Vores ven, Wako, læser avis skrevet med amhariske bogstaver)Det hænger selvfølgelig sammen med at Etiopien også er det eneste afrikanske land der har undgået kolonisering, og derved er symbolet på hele det uafhængige Afrika. Hvad især Rastafari-bevægelsen jo som bekendt har dyrket.
The "motherland" (en meget passende betegnelse for landet hvor selveste menneskeheden rent faktisk opstod). Rastaerne har derfor deres afro-hovedstad (Sheshemene) her, som vi kørte igennem på vej hjem fra Awasa.
(Det er også derfor det etiopiske trefarvede flag har været inspiration til de utallige andre rød-gul-grønne flag der nu er poppet op overalt i Afrika!)
Udover deres amhariske nationalsprog har Etiopien også et par og firs yderligere (stamme)sprog, og mindst ligeså mange dialekter oven i hatten (men det er vist meget typisk for Afrika).
Deres meget tidlige kristendom, som er beslægtet med den koptiske (og den armenske) kirke var også en stor del af grunden til at jeg valgte netop denne destination - også selvom det er en alt for stor mundfuld til en lille måned, og vi umuligt kan nå det hele.
Godteposen (og afstandene) er simpelthen for stor(e).
Den etiopiske kirke indeholder nemlig, foruden gamle jødiske træk, også stadig Enoks bog som en del af deres bibel, og da denne altid har været min yndlingsbibelsskrift (sådan en skal alle jo have!), fordi den beskriver englene og deres hierakier og gang på jorden, var dette også en anden drivkraft - og alt dette (religiøse især) var selvsagt grunden til at søde Julie slet ikke kunne holde tanken ud om at jeg skulle hertil uden hende.
(De har da også nogle temmelig underholdende kirkemalerier, synes jeg!)
Derfor sidder vi her idag: Julie, Frederik, Camilla og jeg - og jeg (og jeg!) kunne ikke være gladere for mit valg.
.JPG)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar