Hvorfor en dinosaurtand er mere spændende end klimaet...
Der er fokus på klima som aldrig før.
Klodens tilstand er blevet en del af alles bevidsthed, idet dens helbred - efter sigende - skranter, og i hvert fald, med al tydelighed, ændres.
Det står i skarp kontrast til mine barndoms-80ére, hvor skrald og lort flød i mangen en dansk fjord, og hvor kun "frelste" hippie-to-be unger som mig selv, skræppede op - for døve øren(?) - om redning af regnskoven, elektriske biler og miljøskånsom adfærd.
Det var bestemt ikke moderne at tænke i de baner for 20 år siden - men selvom den uddøende(?) natur faktisk lå mig på sinde, så var dog en anden passion endnu større: Nemlig den allerede uddøde natur(!?!?!).
Dinosaurer og andre mulige og umulige fortidsdyr!
At tænke sig at den samme planet som vi netop nu vader rundt og tilsviner, engang husede en HELT anden verden. Som en anden planet i en science fiction film - blot på den samme planet (med eller uden aber!).
Men hvad? Hvis tid blot er endnu en rumlig dimension, kan man vel, med rimelighed, argumentere for at planeten var en anden verden, i en anden tid (ligesom den også er en anden nu, end igår hvor den tilhørte vinteren?).
Forskellen fra denne anden "dinosaur"verden, til andre science fiction verdener, er dog blot at vi kan se denne anden verden i sedimenterne.
Vi kan simpelthen se de fantastiske væsner der beboede vores fortidsjord. Se deres knogler, reder og fodspor. Se hvilke planter der udgjorde deres skove - og ikke mindst - hvordan klimaet dengang artede sig.
Alt fra et samlet gigantisk ørkenkontinent, til subtropiske jungleverdener, til globale iskapper, har udgjort udfordringerne for disse tidligere tiders faunaer.
Altid har klimaet været foranderligt - på det extremeste - og altid har livet fulgt med.
Er det himmelråbende at det, i dette tilfælde, er en enkelt organisme (mennesket), der står for ændringen af klimaet?
(Hvad der dog sandsynligvis heller ikke er (hele) sandheden).
Dunno?
Da blågrønalgerne i sin tid opstod, ændrede de hele atmosfærens sammensætning, og udryddede dermed 99% af det eksisterende liv på dét tidspunkt. Havde de ikke gjort det, havde vi dog ikke fået en atmosfære med ilt på jorden - og ville dermed aldrig selv være opstået.
Men, men.... Det er selvfølgelig ikke så godt hvis vi mennesker også "kommer til" at udrydde størstedelen af klodens liv. Det er dog usandsynligt - trods alt.
Om nutidens biologi om kort tid vil indgå i mit felt (nemlig uddødt liv) = palæontologi, må fortsat afhænge af tidens luner, jordens hældning, geologisk aktivitet, magthaveres beslutninger og de globale landsbybeboeres handlinger - forenet i et skønt kaos-teoretisk net af uforudsigeligheder.
Jeg bekymrer mig stadig om klodens tilstand, men har også personligt måttet føle mig ramt af den folkelige epidemi: Klimakvalmen.
Hvem skulle nu have troet at miljøet pludselig ville komme så meget i fokus, at man simpelthen kunne få nok!?
I hvert fald ikke jeg, hvis man havde spurgt mig for 10 år siden.
Men netop derfor er det også interessant at en så aktuel facebook-fanside som klimadebat.dk, høster markant færre fans end en ubetydelig fanside for den første dinosaur i Danmark.
Hvorfor tiltrækkes folk mon mere af dinosauren?
Både det landskendte og populære debatforum klimadebat.dk - og fansiden for samme på facebook - er oprettet af min gode kollegieven, Jeppe Branner, som er en entusiastisk ildsjæl på området.
Med hånden på hjertet kan jeg godt sige, at jeg både synes at Jeppes side og hans mission, fortjener flere fans end fansiden (oprettet af mig) for den første danske dinosaurtand (fundet af mig) - selvom fankampen har været sjov at udkæmpe.
Her bliver jeg igen ramt af den latente dårlige samvittighed over at vælge livsbane indenfor et løb der allerede er kørt, fremfor at løbe med i det ræs der udspiller sig i nutiden.
Heldigvis kan man godt deltage i begge dele, og endda måske se sammenhængen mellem de to.
Hvad der er sjovt ved situationen, er at folkemasserne åbenbart har det som mig?
De finder dinosaurtanden mere tiltalende (i hvert fald på facebook), end klimaet - fordi de har fået nok?
Det er for kompliceret, og for alvorligt.
Tanden er død.
Men den har siddet i gabet på et dødsensfarligt fjerklædt rov-monster! SEJT.
Vi bliver tiltrukket af bevidstheden om det forgangne som noget stabilt. Det er dejligt ukompliceret. Foruden eksotisk, monstrøst og storladent.
Derfor er en dinosaurtand mere spændende end klimaet...
- også selvom man ikke selv er fag-nørd (åbenbart).
/Eliza
(Efterkommentar: Dette indlæg blev skrevet dagen efter natten hvor vi skiftede til sommertid)
søndag den 28. marts 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar