Nu er det allerede en uge siden jeg tog afsted fra de trygge mure. Har drømt om kollegiet i nat (er ellers nået dertil hvor jeg ikke ønsker at tage hjem igen.... Yet... Og det er da i sig selv flot, synes jeg).
Quito: Not much to say about Quito! Karoline og Tycho var ivrige efter at komme videre, efter at have tilbragt et par måneder der. Sol om formiddagen, regn om eftermiddagen. Minder en del om Merida, den bjerg(stor)by hvor jeg boede i to måneder i Venezuela.
Quilotoa: Lilleputlandsby i 4000-et-eller-andet meters højde. Vidunderligt. Turen derop med hhv. bus og på ladet af en truck var næsten mere end Eliza kunne klare. Lamaer (jeg hvinede højt af fryd da jeg fik øje på den første) og quechua-indianere overalt - med deres høje hatte, farvestrålende ponchoer og lange, sorte fletninger i nakken.
(Quechua-kvinde spinder garn)
Jeg bliver simpelthen nødt til at købe en vinterresidens i Andesbjergene -med indianere som naboer (men spansktalende selvfølgelig så mine børn kan få det ind med modermælken, foruden indianermålet). Måske endda en indianermand som far (og der skulle ikke grines Morten)....
Laguna Quilotoa: Denne turkisgrønne kratersø boede vi lige på kanten af (altså på kanten af krateret - dér hvor man kunne begynde den lange nedstigning til søen). Fantastisk udsigt.
De omgivende tre vulkaner så vi dog ikke noget til. Jeg tror ikke på at de rent faktisk var der, selvom jeg efterhånden har en del erfaring med "shy vulcanoes".
(på toppen af Quilotoa Crater Lake)Da vi endelig nåede ned til søen.....Tja, så sad der et par kæmpestore blegfisede mænd dernede, og spurgte "Where are you from?". Og da jeg svarede "from Denmark", sprang den ene op og sagde på dansk "Nå, jamen er det så nogle af jer der kender Svend!!?!!".
Og ja, det var selvfølgelig mig der "kendte" Svend - som på det tidspunkt lige var ude at sejle på søen.
Med "kender" menes at jeg, i beruset tilstand, til en endog ganske underholdende husfest på kollegiet, havde fået inviteret mig selv med til denne fremmede halvblods-ecuadorianers forældres sølvbryllup i Ecuador (bliver det så mere langt ude?). Hvad både ham og hans mor selvfølgelig med det samme var med på!! Havde ellers næsten opgivet at få fat på ham hernede. Vores eneste tlf.kontakt til ham havde nemlig været svært forståelig (åbenbart hans onkel), og til sidst havde vi valgt at tage udenfor kontakt-vidde, op til kratersøen.
På vej op fra krateret igen blev vi alle, især mig, men også Karoline og Svend, ganske solskoldede i ansigtet pga. den tynde bjergluft, og den skarpe sol som man på mystisk vis ikke mærker til, da det er både overskyet og koldt (endda MEGET koldt om natten).
(de tre hobitter, med solskoldede kinder)
(de tre hobitter, med solskoldede kinder)
Sølvbryllup: Nå, men vi fandt ud af at det famøse sølvbryllup skulle finde sted i Latacunca (den halvstore by som vi tilfældigvis var taget ned til for at komme til Quilotoa) den selvsamme weekend. Utroligt som tilfældet kan være pudsigt engang imellem!
Det virkede extremt fornemt lige da vi mødte op, men den formelle stemning forsvandt hurtigt, da der blev serveret ad libitum whiskey som velkomstdrink (hmmmm). Tjenerne kom simpelthen hele tiden og fyldte op - hvad der kunne virke en smule overvældende på tom mave. Tycho som absolut ikke havde brudt sig om den formelle stemning blev temmelig beruset (og mig selv også, tror jeg nok?). Svend var blevet sat til at skulle byde velkommen på spansk. Han var nervøs, og sad og terpede remsen under hele velkomst/whiskey-sessionen.... Nuttet.
Under middagen røg elektriciteten (det er ikke usædvanligt på disse kanter), men den dukkede heldigvis op igen inden det var tid til at synge Lars Lilholt (en underholdende ting at gøre i Ecuador). Tjenerne bar vores tallerkener ud inden vi tilnærmelsesvist var færdige med at tygge af munden... Men så var middagen da også hurtigere overstået. Derefter festligt lag, med dans til både Gasolin og Gasolina (hehe).
Og det lykkedes mig faktisk at overvinde min døgnrytme, som ellers hidtil havde været at gå i seng kl 22 (svarende til kl 5 om morgenen i DK) og stå op ved 8-9 tiden (svarende til ved 3-4 tiden op eftermiddagen i DK). Pretty much my old rythm in Denmark!! For festes dét skulle der jo.
Det virkede extremt fornemt lige da vi mødte op, men den formelle stemning forsvandt hurtigt, da der blev serveret ad libitum whiskey som velkomstdrink (hmmmm). Tjenerne kom simpelthen hele tiden og fyldte op - hvad der kunne virke en smule overvældende på tom mave. Tycho som absolut ikke havde brudt sig om den formelle stemning blev temmelig beruset (og mig selv også, tror jeg nok?). Svend var blevet sat til at skulle byde velkommen på spansk. Han var nervøs, og sad og terpede remsen under hele velkomst/whiskey-sessionen.... Nuttet.
Under middagen røg elektriciteten (det er ikke usædvanligt på disse kanter), men den dukkede heldigvis op igen inden det var tid til at synge Lars Lilholt (en underholdende ting at gøre i Ecuador). Tjenerne bar vores tallerkener ud inden vi tilnærmelsesvist var færdige med at tygge af munden... Men så var middagen da også hurtigere overstået. Derefter festligt lag, med dans til både Gasolin og Gasolina (hehe).
Og det lykkedes mig faktisk at overvinde min døgnrytme, som ellers hidtil havde været at gå i seng kl 22 (svarende til kl 5 om morgenen i DK) og stå op ved 8-9 tiden (svarende til ved 3-4 tiden op eftermiddagen i DK). Pretty much my old rythm in Denmark!! For festes dét skulle der jo.
(Svend og jeg, dagen efter hans forældres sølvbryllup)
Baños: Det lykkedes Svends far at overtale os til at tage med på grilltur ved en flod igår, hvilket vi gjorde (med masser af cerveza og kød). Og derfra med bussen til Baños, som jeg ellers ikke havde tænkt mig at besøge - da det er det mest turistede sted i Ecuador. Men da jeg hørte om den rygende vulkan lod jeg mig alligevel overtale. Og da Baños var i passende afstand fra denne flod, var et besøg alligevel oplagt. Den rygende og spruttende vulkan har jeg dog ikke set noget til (shy vulcanoes). Faktisk tror jeg ikke på at der overhovedet ér vulkaner i Ecuador!
Vi besøgte dog de varme bade igår (som byen er opkaldt efter). Det var lækkert, men overfyldt med ecuadorianske familier med meget støjende unger (søndag aften I guess?)...
Svend overvejede ellers at droppe sin flybillet og tage med os rundt, og tage med mig til Galapagos i slutningen af juni (JA, jeg har købt flybillet og 4-dages rundtur bare til mig selv!!), men han turde vist alligevel ikke at tage chancen -med job, flyændring, etc. Det kunne ellers have været fedt.
Baños: Det lykkedes Svends far at overtale os til at tage med på grilltur ved en flod igår, hvilket vi gjorde (med masser af cerveza og kød). Og derfra med bussen til Baños, som jeg ellers ikke havde tænkt mig at besøge - da det er det mest turistede sted i Ecuador. Men da jeg hørte om den rygende vulkan lod jeg mig alligevel overtale. Og da Baños var i passende afstand fra denne flod, var et besøg alligevel oplagt. Den rygende og spruttende vulkan har jeg dog ikke set noget til (shy vulcanoes). Faktisk tror jeg ikke på at der overhovedet ér vulkaner i Ecuador!
Vi besøgte dog de varme bade igår (som byen er opkaldt efter). Det var lækkert, men overfyldt med ecuadorianske familier med meget støjende unger (søndag aften I guess?)...
Svend overvejede ellers at droppe sin flybillet og tage med os rundt, og tage med mig til Galapagos i slutningen af juni (JA, jeg har købt flybillet og 4-dages rundtur bare til mig selv!!), men han turde vist alligevel ikke at tage chancen -med job, flyændring, etc. Det kunne ellers have været fedt.
Nu, er jeg vist nødt til at smutte. Vi bevæger os ned mod den Peruvianske grænse i nat med en natbus, og så....VUPTI....er vi snart i Peru. En uge i Ecuador må vist også være nok (NOT - men jeg vender jo tilbage;). Hasta pronto, mis amores.
.JPG)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar