Peru (part 1)

Ankommet til Peru, d. 2. maj - 06

Vi er endelig ankommet til Peru - af den måske mindste grænseovergang fra Ecuador overhovedet. Det tog os to hele dage at rejse den, på kortet, minimale strækning fra Vilcabamba til Chachapoyas, hvor vi befinder os nu.... I "colectivos", taxier og andet godt, på de bumlede og smalle grusveje. På bjergskrænter og igennem diverse huller i jorden af grænsebyer - hede og støvede og fattige. Vi overnattede i en større en af slagsen: San Ignacio - på den peruvianske side.

(Karoline - på grænseovergangen mellem Ecuador og Peru)

Sjovt nok er standarden ændret TOTALT nu hvor vi igen er oppe i højlandet. Chachapoyas er virkelig god stemning - pæn, kolonial og dejligt klima.

Vi GIK i øvrigt over grænsen - henover en bro...i endnu et af disse huller....Cool...Men meget varmt.

Loja: Natbussen fra Baños til Loja i det sydlige Ecuador var behagelig, men jeg blev vækket kl. 6 om morgenen af indianere der ville sidde på det ene af mine, ellers to, kaprede sæder. Ved ikke hvad de bilder sig ind:) Pludselig var hele bussen fyldt op med indianere på vej til markedsdag i Loja.
En nydelig, men støjende, kolonialby med et universitet, men absolut ingen cafeer. Underligt. Vi fandt dog et sted med naturlige Jugos (juicer) af fx rødbedeblade, selleri, men heldigvis også forskellige frugter. Interessant -og meget sundt- bestemt.

Vilcabamba: Det måske mest tranquilo sted jeg har oplevet. Bløde, grønne bjerge og duft af sommer. Væsentligt varmere end alle de foregående steder. Ja, jeg har endelig fået lidt farve (nogle steder på kroppen).

Vilcabamba er også et af de der steder hvor udlandshippier har slået sig ned og bygget nuttede huse, hvor klassisk og forskelligt etnisk musik lyder fra "rundt omkring", og hvor der er små cafeer med noget der faktisk minder om GOD mad (som ikke bare er hvide ris med kylling).


Vi tog på heldagshestetur i Podacarpus-nationalparken i det allersydligste Ecuador. Fantastisk ridetur med skiftevis vilde bjergudsigter og regnskovsdale - krydsende brusende floder (lidt skræmmende, men hestene klarede fint de glatte sten i floderne), og sommerfugle i alle mulige farver og størrelser.

Og må jeg lige endnu engang slå fast hvor fedt det er at slå over i galop fra trav. Man kan rent faktisk igen trække vejret i stedet for at bumpe op og ned på dyret (hvilket er hårdt både for ende og vejrtrækning). Og så flyve afsted med vind i håret.... Jeg har ikke gjort det siden Venezuela -men denne gang alene på hesten. Det skal helst sikkert gøres igen. Snart.

Chachapoyas: Denne peruvianske højlandslandsby, hvor vi befinder os nu, er omgivet af helt nyfundne præ-inkaruiner i stort antal. I den foregående udgave af Lonely Planet var de ikke med, og i den nye er en enkelt med. Men her ér virkelig mange, så jeg tror vi bliver hængende her de næste par dage. Tycho har dog fået ondt i foden....ret slemt - så vi må se hvordan det skal gå med at bestige disse ruiner.

Jeg har besluttet mig for at klippe håret af oppe ved selve ruinerne (på det store tempel som hedder Kuelap), og ofre det til præ-inkaguderne i det kammer der er beregnet til menneskeofringer. De holdt pumaer nede i det kammer.... Whuuuuuuu.....Det bliver vildt!

(ét af de sidste billeder af mit hår - inden det bliver ofret)

Ellers ikke mere herfra.

Hyg til alle -og jeg håber at alle nød weekendens kandidatfest. Underligt at vende tilbage fra svedende hestetur sidst på eftermiddagen, og vide at lige nu derhjemme var festen på sit højeste (kl. ét om natten dansk tid). Jeg tænkte på jer, men var glad og udmattet.