Vi har virkelig været på farten den sidste uges tid! Vi er drønet igennem det sydlige Peru, og hele gringo-trail uden så meget som at stoppe op. 35 timer i busser i alt - de længste strækninger dog om natten - med panoramaview fra dobbeltdækkerbusser.
Busselskaberne hernede tror de er luftfartsselskaber. Samme mad, samme bagagetjek, højtalerudkald der informerer om at toiletterne KUN er til at urinere - vi gentager KUN til at urinere!!!!
Det har været en divers rejse bestemt. Startende fra grønne, frysende kolde tågebjerge i en lille bumlebus på minimale bjergstier, ned igennem pludseligt brune og hede ørkenbjerge, dækket med kun kaktusser - derefter igen op i alt det grønne, kolde -og smukke.
Efterhånden som vi nærmede os kysten og Pan-amerikana (gode veje, gode busser) blev det hele fladt og kun ørken. Flot i starten, men lidt ensformigt efter flere dages kørsel i den samme flade brune farve. Fascinerende dog.
Efterhånden som vi nærmede os kysten og Pan-amerikana (gode veje, gode busser) blev det hele fladt og kun ørken. Flot i starten, men lidt ensformigt efter flere dages kørsel i den samme flade brune farve. Fascinerende dog.
Huanchaco: En lille fiskerlandsby ved den nordlige kyst. Kendt for sine små stråbåde som ser meget små ud i de store stillehavsbølger.
(læg mærke til det kyssende par bag bådene - Karoline og Tycho;)
Vi tilbragte en dag på stranden og et par dage med at stene rundt og drikke kaffe og spise på cafeer.
Fik derudover, på afrejseaftenen, hvor vi skulle med en natbus fra Trujillo, drukket så meget vin at vi glemte vores vasketøj som hang til tørre, så vi måtte tage tilbage til Huanchaco (en halv times taxakørsel) hvor vi så fortsatte med at drikke vin, men nåja; frem og tilbage er jo lige langt:) Det var en hyggelig aften, dog!
Chan Chan: Kæmpe præ-inka-palads midt ude i ørkenen, men så tæt på havet at man kan høre bølgerne (en anelse underligt). I paladset har den "kongelige" familie boet, og udenfor murene har folket boet.
De har aldrig haft mulighed for at komme indenfor de meterhøje mure som alle ligner hinanden i labyrintagtige formationer - forvirrende for en uvelkommen, men med mystiske fisketegn som vejvisere for den indviede.
Plazaer med indgraveringer af dyrelivet i havet, og offersøer hvori månen spejler sig præcist i midten når det er fuldmåne. Man kan derfor kaste folk direkte ned i månen - ret smart!
Huaco del Arco Iris: Et religiøst tempel i pyramidefacon, med mytiske graveringer med regnbuen som dominerende element. Samme "Chimu"kultur. Denne eksisterede i 600 år inden den blev destrueret af inkaerne. Imponerende bygningsværker.
Lima: Ankom med natbus, og tog afsted med natbus følgende nat igen. Havde derfor kun en enkelt dag i denne beskidte, tågede hovedstad. Det var bevidst - da det ikke ligefrem var positivt hvad vi havde hørt om byen.
Vi havde dog nogle hyggelige cafe-besøg i Miraflores -den fornemme del af byen, som ligger ud til kysten. Man føler sig dog lidt pudsigt til mode når servitricen insisterer på at spænde ens taske fast til stolen med dertil-indrettede seler!!! Hmm...
Arequipa: Dejlig by hvor vi besøgte et gammelt franciskanerkloster som husede et bibliotek med MEGET gamle bøger. Den ældste var fra 1494 (to år efter Columbus)! Det var fedt! Derudover var denne by vores første møde med artesanías (textil-håndværk) i store mængder (alpaca, babyalpaca, etc). Umuligt at holde fingrene fra!!
Arequipa er smukt omkranset af indtil flere vulkaner som rent faktisk er synlige. Men befinder sig derudover midt i en kæmpe ørken hvor selv de spredte kaktusser er brune. Intet grønt. Køreturen derfra til Puno (igen i bjergene) gik dog bl. a igennem en vicuña nationalpark, og vi spottede faktisk et par flokke fra bussen....
Puno-Titicaca: På denne peruvianske side af Titicacasøen ankom vi for første gang til det gigantiske altoplano (højslette) som også La Paz befinder sig på. Det er vildt at et så stort fladt område kan befinde sig højere end den højeste tinde i Europa (4000 m). Og ja, her er tynd luft!!
Fra Puno sejlede vi ud til de flydende menneskeskabte øer (af sivstrå) hvortil solens førstefødte flygtede til for at undslippe invasionen af inkaerne i sin tid.
Mærkeligt at befinde sig på en bølgende ø af siv - og de har endda marsvin derude, og huse og alt. Sivbådene har i øvrigt, siden et besøg fra Thor Heyerdal, haft drage-agtige hoveder i stevnen, ligesom hans både! Tja, så hurtigt traditioner kan ændres....
Copacabana-Titicaca: Ja, idag har jeg så ligget på stranden ved Copacabana. Dog ikke den brasilianske, men den lille by på den bolivianske side af Titicaca.
Vi krydsede grænsen igår. Hertil vandrer pilgrimme til fods fra La Paz (153 km) for at blive velsignet af Bolivias skytsjomfrue, som befinder sig her. Hver weekend kan man derudover få sin bil velsignet med udstoppede ænder, blomster, etc - hvis den skulle føle trang til det!
Det er hyggelig lille by. Imorgen tager vi ud til til den ø hvor solen, i sin tid, blev født. Det er vist temmelig længe siden....
Vi krydsede grænsen igår. Hertil vandrer pilgrimme til fods fra La Paz (153 km) for at blive velsignet af Bolivias skytsjomfrue, som befinder sig her. Hver weekend kan man derudover få sin bil velsignet med udstoppede ænder, blomster, etc - hvis den skulle føle trang til det!
Det er hyggelig lille by. Imorgen tager vi ud til til den ø hvor solen, i sin tid, blev født. Det er vist temmelig længe siden....
Til Andreas: Tak for "Hvor er håret?"...mere er der ikke at sige til dét, nu hvor man ikke længere kan sige "op med håret" til mit hår - som disse dage opfører sig som da jeg var baby, og mor desperat forsøgte at få det til at ligge ned med vand. Det kan man ikke! Så det er "oppe", helt af sig selv.
http://www.youtube.com/watch?v=cRvVIXy_NC0
.JPG)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar