Himalaya (part 1)

Te, Tordendrager og næsehornsangreb. 1-17. april 09

Som emnet i dette afsnit lover, så udspiller der sig drama i følgende beretning...
Vi har nemlig, inden for ganske få dage, været udsat for ikke mindre end to angreb fra virile handyr!

Første episode fandt sted for foden af bjergene, mens vi ventede i spænding på at kunne besøge Bhutan: Her findes en varm og fugtig skov-nationalpark, som huser det sjældne ethornede, indiske næsehorn. Vi satte igang allerede halv syv i morgenkøligheden, på elefantryg, uden egentlig de store forventninger om rent faktisk at finde dyret.

Men JO, ikke nok med at vi fandt det. Vi fik også "sneget os" så tæt på det (hvis man altså kan kalde det "at snige", når man rider på en levende damptromle?!), at dyret pludselig syntes det var nok -og med høje grynte-brøl- satte i løb henimod os, og vores uskyldige elefanter. Luften flængedes af elefant-trompeteren og oprørt, knasende underskov, mens jeg så for mit indre blik mig selv og Julie, siddende på en stejlende, panikslagen elefant, med rasende næsehorn i hælene!!!

Sådan endte historien dog heldigvis ikke.


Næsehornet besluttede vist at tre elefanter alligevel var for meget, og forsvandt istedet ind i skovdybet. Da vi senere bevægede os ud i åbent terræn, fandt vi ham dog igen (plus et par andre) -denne gang helt ligeglad med vores eksistens, og fredfyldt græssende, i selskab med et par hjorte.


MEN det er at foregribe begivenhedernes gang; for allerede inden denne pompøse afslutning på Indien, havde vi faktisk allerede smugkigget lidt på Himalaya - fra de Indiske "fodbjerge".
Nemlig te-provinsen Darjeeling. Vi har nærmest kunne betragte det som en forlængelse af vores "uddannelse" udi tekunstens mysterier, som vi påbegyndte med vores te-salon, på efterårets kulturnat, sidste år. Det er jo en fager ny verden der åbner sig, for sådan en kaffedrikker som mig.

Darjeeling-teen er noget af det fineste i verden, og vi har efterhånden nedsvælget så mange kopper, at vi skulle være i stand til at kende den fra andre, når vi vender hjem (jaja, siger nogen). Vi har besøgt te-plantager, set fabriks-processer, og hørt om forskellene på: First, second og third flush; Tippy og første/andet (kim)blad. Vi har drukket "five second" tea, og stiftet bekendtskab med den fineste af de fine "First Flush Super Fine Tippy Golden Flowery Orange Pekoe 1" te (og så vil de have man skal tage den seriøst med det navn!!!). osv, osv.


Darjeeling er dog også andet end te: Det var her vi for første gang befandt os i "ægte" asiater-land (jvf. beboet af folk af den mongolide race): De kommer fra alle egne af Himalaya for at arbejde, og leve billigt i den indiske del af Himalaya. Det var også en tiltrængt rejse op igennem et køligere landskab: Grønt og indhyllet i de eventyrlige tåger, der altid giver mig en klump i halsen ved første møde med en ny bjergkæde.

Tågen var dog ikke udelukkende "eventyrlig", men også både allestedsnærværende og kold og klam. Så inden de tre dage var gået havde vi begge fået reddet os en snottud, og længtes atter tilbage mod varmen i lavlandet.

Det var heldigvis ikke hvad Bhutan havde at byde os en lille uges tid senere, men derimod klart solskin, blomstrende magnolia-træer langs bjergsiderne, og blomstrende æbletræer i de små byer. Brusende hanfloder strømmende sammen med rolige hunfloder, og sneglinsende bjergpas over grønne bakker.

Bhutan: "Lavlandet" (tibetanernes kaldenavn), eller Bhootan: "Højlandet" (indernes kaldenavn), hedder på bhutanesisk simpelthen: Druk Yul: "Tordendragens land"(!!) -og denne "tordendrages" land, er intet mindre end landet som har stået øverst på min ønskeseddel, siden jeg opdagede dets eksistens i 2.g's geografi-timer, for efterhånden mange år siden (endda over Albanien!!).

Bhutan er nemlig landet hvor BNP-indexet er udskiftet med et NGH-index (National Gross Happiness), og hvor dette lykke-index sikrer sit fundament udfra fire grundlæggende værdi-søjler, som i den grad tiltaler Eliza Jarl Estrup: 1) Bevaring af naturlige rigdomme, 2) bevaring af traditionelle, kulturelle levevis, 3) skabelse af social og økonomisk stabilitet, plus 4) frihed og demokrati for befolkningen.

Det vil i praksis sige at 25% af landet udgøres af nationalparker. Næsten 100% af Bhutans strømforbrug er bæredygtigt (idet det er hydroenergi udvundet fra egne floder). Turisme er begrænset til et minimum -og dybt kontrolleret. Alle statsarbejdere skal bære nationaldragt på arbejde (mens alle skal ved religiøse lejligheder). Alt nybyggeri foregår i lækkert, traditonelt æstetisk design OG kongen er netop, frivilligt, abdiceret for at gøre plads til det unge demokrati.

Det er også, med største selvfølgelighed, muligt for mænd at gifte sig med flere kvinder, SAMT for kvinder at gifte sig med flere mænd. Uddannelse og lægehjaelp er gratis.
Dette er et land der, ligesom Oman, har været dybt isoleret, men som nu er i rivende udvikling, og med hjertet og hovedet med sig.

Hvad jeg ikke var forberedt på i mit besøg, var dog endnu et "angreb" fra et virilt handyr(!):
Vores første dag i Bhutan var, ganske heldigt, sidste dag i en stor religiøs festival, hvor en masse rituelle danse fandt sted. Her var vi så heldige at se en fin forestilling med en gruppe dansende munke, iklædt røde, svingende skørter. Rundt om de dansende bevægede sig et par badutspringende "nar-typer" rundt i farvestrålende joker-dragter, og dæmonisk, grinende masker. De fjollede rundt på, tilsyneladende, må og få, men var i virkeligheden lederne af dansen.


Da disse mandspersoner fik øje på to vestligt udseende unge kvinder, fór de SELVFØLGELIG straks hen imod os, og truede (OG angreb) os med - ikke én, men to store, meget naturtro(!), træ-dildoer! Pludselig var Julie og Eliza, to af de mest frisindede unge mennesker (synes vi selv), fra et tilmed frisindet land, forvandlede til hvinende, flygtende teenagere, klyngende til hinanden -til stor morskab for de lokale omkringsiddende, ellers ret reserverede, troldemennesker.
Så fik man også dét med....

Det er også i Bhutan at ethvert bondehus med respekt for sig selv, har en detaljeret tissemand påmalet husmuren, pyntet med en sløjfe, eller omslynget af en drage!
De er i øvrigt smukke, husene: Flere etager, og fint dekorerede med træudskæringer og mytologiske motiver.



Vi har besøgt smukke buddhistiske klostre, set deres specielle type hellige fæstning: "Dzong", og mistet pusten på bjergvandringer. Men vigtist af alt: Vi har set landet med egne øjne - det land der uden tvivl er skabt af nogen, kun med det formål at jeg kan frydes ved at vide at det eksisterer. Et sted deroppe i skyerne!

Eliza og Druk-Yulie har selvfølgelig også været nødt til at smage på Bhutans lokale øl, fra bryggeriet: "Druk". Hvem kan stå for dét navn? Og her må denne påske-fortælling ophøre....