Kina (part 2)

Beretninger om BROK! 30. maj 09

Kina er et fantastisk land at besøge (jvf. part 1), men det er også -med LÆNGDER- det mest uvelkomne land jeg nogensinde har sat mine ben i (nu har vi jo heller ikke besøgt Rusland endnu, bank bank!!). Spring endelig denne omgang galde over, men for de der kunne overveje at besøge Kina: Think twice, og læs evt. videre...

Besværlighederne startede allerede i lorte-beskidte Kolkata, hvor vi var tvungne til at blive i hele TO uger, for at få vores kinesiske visum, som krævede først det ene, så det andet, så det tredje dokument - som det så viste sig ikke var nødvendigt alligevel, når det var et turistvisum vi skulle bruge (TAK!).

(Billedet: Skrald i Kolkata).

I Nepal var det så meningen at vi skulle ekstra-ansøge om den tibetanske permit. Vi var selvfølgelig blevet nøje advarede mod at nævne, på det kinesiske konsulat i Indien, at vi havde tænkt os at besøge Tibet!!! MEN: I Nepal kunne de kun fortælle os at det kinesiske visum vi, med møje og besvær havde fået erhvervet os, måtte slettes, så vi kunne (gen)ansøge om et specielt gruppe-visum, som er det eneste saliggørende når man skal til Tibet (apparently).

Derefter -når vi nåede frem til Xian- kunne vi efter sigende så, så let som ingenting, få dette gruppevisum forlænget til et NYT kinesisk visum, (som vi selvfølgelig skulle betale for påny -det er klart). De ringde endda og tjekkede det med ambassaden for os.

Vi var gale i skralden!!!

I Xian - for så langt kom vi da - fik vi så netop joket med, at når vi nu VAR kommet helt ind i midten af landet, så kunne de da næsten ikke smide os på porten, når de opdagede vores - ikke populære - gruppevisum, fra Tibet. Haha: JO, DET KUNNE DE!!!

Den skæv-øjede skrankepave kiggede på os med foragt, og fortalte os hvor HELDIGE vi var, at vores gruppevisum stadig havde et par dage tilbage, for vi havde bare at være UDE af landet, og derfra kunne vi ansøge om et nyt kinesisk visum. UDEFRA. Fuck!

Så vi måtte, med lynets hast, købe flybilletter til Hong Kong (som ikke tæller med til Kina?), og derfra ansøge om et nyt visum, et express-visum, da vi ellers ikke kunne nå at være tilbage i Beijing inden Frederik ankom (og det syntes Julie ikke var så fedt;).

Så vi betalte, for tredje gang, for det skide, fucking, kinesiske visum, i Hong Kong, hvor alt heldigvis foregik helt anderledes effektivt. Så det var i det mindste noget.

På grænsen til Kina (den i Tibet), var de også så flinke at konfiskere ALLE bøger man kunne have, omhandlende Tibet. Inklusive Lonely Planet Tibet (rigtig flot!). Min bog om tibetansk yoga blev heldigvis ikke opdaget, så jeg har den stadig! Også selvom de rodede hele min taske igennem. Vores hollandske ven, Huub, havde Lonely Planet China, og fra den rev de alle siderne om Tibet ud...

Han fortalte senere (da vi genforenedes i Beijing), at de også har blokeret hans blog på nettet. Han havde skrevet om Tibet, og nu kan siden ikke åbnes!

(Billedet: Den forbudte by i Beijing. Bare én ud af mange forbudte koncepter i Kina!. Youtube virker i øvrigt heller ikke her til lands).

Nå, jeg kunne blive ved med at spytte galde ud, men vil prøve at styre mit handicap.

Kina har, også, været skønt, og jeg ér faktisk (desværre), bevidst om at Danmark selv, også er ganske uvelkomment at besøge! For indere er det fx helt udelukket at få turistvisum - hvis der da ikke er en meget god grund.

Vi har nydt et civiliseret afbræk på vores tur, men NØJ hvor vi glæder os til at tage videre til Mongoliet i morgen.

Tilbage udi ingentings land. Can't wait.

Et skulderklap til alle der nåede så langt, fra mig...

(Billedet: Her findes også søde vovser, som måske/måske ikke, smager godt..?)