Sensommer (Danmark)

August, og mit seksogtyvende år, rinder ud....

...og i tråd med de seneste mange år, har august været en underlig mellem-måned: En måned hvor mit rigtige liv har stået på stand-by, og jeg har været tvunget til at reflektere over betydninger - og hændelser, der enten er forløbet, eller skal til at starte. Muligvis også påvirket af min fødselsdag, som i enden af måneden, hvert år (ligesom nytårsaften), nødvendigvis må sætte tanker igang omkring det forløbne år; og det kommende.

Dette år, som læsere af denne blog vil vide, er august blevet brugt til at fordøje det halve års lange rejse, som jeg netop er hjemvendt fra. Til Asien (og andre østlige steder).
Dét har denne nye blog bl. a. hjulpet mig med. Plus sortering af det enorme billedmateriale, en lang rejse kan producere.

Men en sådan fordøjelse kan (selvfølgelig?) ikke foregå, uden at der også sker en reflektion over de ting man er hjemvendt til - og sætter pris på - herhjemme. Jeg har set utallige mennesker som jeg, selvsagt, ikke har set det sidste halve år.
En udmærket anledning til at få gået hele sin omgangskreds igennem.

Så der er blevet drukket rødvin med dem der skulle drikkes rødvin med, kaffe med dem der skulle drikkes kaffe med, og krammet med dem der skulle krammes med...
Sensommersolen har ikke været en dårlig allieret til dette formål, og jeg har - om ikke andet - så fundet ud af hvor "Vanvittig Forelsket" jeg er i København, i Kvinderegensen, i de østjyske fjorde, og i den danske sommer-mentalitet...

I tråd med de sidste mange år, skal jeg så - også efter denne august - igang med noget der er anderledes, noget der er betydningsfuldt: Denne gang mit speciale. Den endelige nedtælling til voksen-liv: Den endelige nedtælling til at jeg - om et år - er færdig med at studere, færdig med at bo på QR, færdig med at arbejde på Experimentarium. Færdig med alt, hvad der har defineret mit liv, de sidste 6 år. Ikke så lidt skræmmende....

Then what?

Tomrum!? Det vil tiden vise.... og jeg kan kun tære på mine asiatiske erfaringer - fra det forløbne halve år. (Men hvad har jeg egentlig lært?).

Jeg har i hvert fald lært at spise ris: Med fingrene (som i Indien), med pinde (som i Kina), og til morgenmad (som i hele Asien). Derudover har jeg vel også lært, at man kan eksistere på utallige måder vi slet ikke forestiller os herhjemme?
At man kan være lykkelig, selvom man er blevet giftet bort til en nabolandsby (der ligger så tilpas langt væk, at man aldrig kan besøge sin familie!) At man kan være taknemmelig for en skilling der, at the end of the day, betyder forskellen fra om man går sulten i seng, eller ej?
Vi har set folk der sover i bunker, på gaderne i Calcutta. Vi har set folk der sover i utætte teepeer, skønt det er minus 55 grader, i Mongoliet. Vi har set folk der er i pagt med deres omgivelser, og folk der er desperate.

Begge dele er tankevækkende, og jeg kan kun gøre mit for at være taknemmelig for hvad jeg har.

En rejse-kliche er til ende, og jeg kan nu bruge den næste tid til at tænke over hvad der - for fremtiden - skal ske med denne blog. Skal den være en rejse-blog, eller en yderligere tanke-reflekterende blog (det er jo så moderne)?
Også dét vil tiden vise...

Tak for en smuk måned.