Rusland (Riga)

Homecoming! 1-22. juli 09

Nu har vi brugt en hel måned på at bevæge os tværs henover det kæmpestore kontinent. Fra Fjernøsten, og stik vest!

Det har været noget af en rejse, og når man kommer fra Asien, er det bemærkelsesværdigt hvor gradvist det hele kommer til at lugte af HJEM, på denne strækning. Flere og flere danske detaljer dukker op i landskabet; flere og flere kulturkløfter udviskes.

Jeg havde ikke forventet det, men denne gradvise udvikling har faktisk vækket en lusket, snigende hjemlængsel indeni. En ukendt (muligvis sund) følelse, som jeg ikke har oplevet på tidligere rejser... Men det har været en god hjemrejse.

Selvom tre uger er alt for kort tid til et, så enormt, land som Rusland, så har vi alligevel fået taget en meget god sommerbid af både sibirisk og europæisk Rusland (samt selvfølgelig den legendariske jernbane), synes jeg: Mens det danske folk drak sig i det væltede hegn på Roskilde, væltede vi os istedet i fiskefridadeller og kartoffelmos (hvem sagde dk?) på søbredden af Lake Baikal.

Her boede vi hos et par søde, russiske damer i et træhus, der lå næsten helt nede i vandkanten. Ved bredden af den kæmpestore sø (som indeholder en femtedel af hele verdens ferskvandsbeholdning).

Desværre blev vi overfaldet af deres traditionelle sauna-hytte (banya), hvor Julie fik kogende damp ud på benene, og dermed nogle grimme forbrændinger (de satte krydderi på vores efterfølgende rejse). Det var MIG der hældte det kolde vand udover stenene, og dermed var den skyldige i foretagendet (jeg har efterfølgende forsøgt at være så sød mod Julie, som muligt...).

Togturen til Perm tog hele tre døgn, og passerede igennem en uendelighed af sibirisk skov, for til sidst at krydse Ural-bjergene, som i jernbane-området er så små som 500 m. høje, og dermed næsten ikke til at få øje på. HA! Men de var hyggelige, med masser af træhytter i kuperet terræn. Da vi ankom til Perm kunne vi derfor betragte os selv som tilbage i Europa, og eftersom Perm (pudsigt nok) ligger i den samme tidszone som Oman, så kunne vi også betragte os som tilbage ved udgangspunktet af vores tur.

En underlig fly-agtig følelse at rejse direkte imod solen, i så lang tid (togturen kørte igennem 4 tidszoner). For det virkede som om den aldrig gik ned. Hver eneste aften, blev solnedgangen yderligere, og yderligere udskudt. Kan man få jetlag i et tog?

Fra Perm var det blot en smuttur - en enkelt natstrækning - til Suzdal, udenfor Moskva.

Denne gamle middelalderby plejede at være det spirituelle centrum i Rusland, og er dermed spækket med eventyrlige kirker med kulørte kupler og guldstjerner og spir. Derfor skulle den selvfølgelig også være centrum for Julies fødselsdag:-)

Vores Lonely Planet havde lovet at stedet skulle have den mest perfekte eventyr-setting og, til vores overraskelse, fandt vi ud af det ingenlunde var en overdrivelse: Omgivet af farvestrålende blomsterenge, og med små mjød-boder over hele byen, kunne vi ikke være mere tilfredse. Heldigvis skinnede solen også over Suzdal, og ned på Julie (som åbenbart havde været sød i år?).

Dagen efter tog vi videre til selveste Moskva, og fik der oplevet en storby som er ved at komme efter sin Sovjet-fortid, og er ved at blive et trendy sted. Og som selvfølgelig også stadig kan være stolt over sine gamle historiske kirker, og pladser. Fx den fjollede Skt. Basils Katedral (som er den man ser i alle film fra Rusland), med de mangefarvede (snoede) kupler, der til forveksling ligner slikkepinde... (på billedet: Den røde plads)

Vores sidste dag i Rusland tilbragte vi hos min russiske svampe-veninde, Tanya, som netop denne dag var hjemvendt fra et års ophold i Danmark. Hun bor i Korolev, som er en Moskva-forstad, kendt for space research.

Vi blev derfor rundvist af hendes forældre (som arbejder med rum-forskning i byen), og så en rigtig raket, et spændende museum (hvor Leika fx. var udstoppet, og udstillet!), og fik også lov til at se Universitetet i Moskva, som ellers kun har adgang for universitetes elever (idet der er en hemmelig militærbase, og en hemmelig metro-station, i kælderen på bygningen)... Alt i alt: Fedt.


Den oprindelige plan var, herefter, at flyve hjem fra Moskva, MEN: For at være gode ved miljøet, og også overfor kronologien i vores rejse, besluttede vi, for snart længe siden, at vi ikke ville flyve, men tage hele rejsen over land/vand.

Vi havde jo allerede fløjet for meget med den uventede flyvetur til Hong Kong.

Efter et par blodige diskussioner om hvorvidt ruten hjem så skulle gå via Hviderusland/Polen, eller via Finland/Sverige, blev det istedet besluttet at tage den letteste(!), hurtigste og billigste gyldne middelvej: Letland! Med denne plan ville hverken diktatur eller skandinaviske prislejer, gøre livet surt for vores rejses sidste etape.

Så her er vi altså, i Riga, hvor vejret har været fantastisk, og hvor alt er meget nemt at finde ud af. De bruger fx. latinske bogstaver (som det første land på vores rejse), hvilket i høj grad letter(haha) skiltelæsning, etc. Derudover er det gamle bycentrum aldeles yndigt.

Nå, men idag er planen så ENDELIG at tage en færge fra Ventspils (lettisk havneby) - og, hvis alt går vel, sætter vi fod på dansk jord engang i løbet af i overmorgen. Det bliver vildt.

From Latvia with love